Myterne og de historiske hændelser i historien om Prins Valiant er fra det 5. århundrede, ca. år 440 svarende til jernalderen.
Men omgivelserne, klædedragterne, borgene, våbene er fra den første del af middelalderen, også kaldet korstogstiden. Grunden til at der er denne historiske ukorrekthed i serien er, at gennem tiden er myterne fra det 5. århundrede blevet knyttet til middelalderens liv og miljø. Det skyldes at historierne blev nedfældet i middelalderen og dengang gik man ikke op i historisk korrekthed og brugte derfor ens eget hverdagmiljø som udgangspunkt for historierne.
I 1136 skrev Geoffrey of Monmouth "Historia Regum Britanniæ" (De britiske kongers historie), her fortæller han om Arthur som han kalder konge. De fleste historikere ser dette værk som fiktion, i blandet nogle sande historier. Formentligt var Arthur ikke konge, men en stor hærfører.
Samtidigt med at Geoffrey of Monmouth skev englændernes historie, skrev Saxo om danernes bedrifter i "Gesta Danorum".

En del af begivenhederne i Prins Valiant er historisk korrekte hvad angår tid og sted. Hal Foster har derimod taget sig den frihed at skrive sine personer ind i begivenhederne, så det fremstår som om de havde afgørende betydning for hvad der skete. F. eks. Attilas død i 453, Aetius mord i 454, Geiseric´s indtog i Rom i 455.
Andre begivenheder bygger på mytologiske og opdigtede hændelser. Bl.a. myterne om Kong Arthur, Camelot og Ridderne af det Runde Bord. Myten om Tristan og Isolde.
Ind i mellem tager Hal Foster begivenheder der er sket for en person og tillægger dem en anden. F.eks hedder det i Historia Regum Britanniæ, at Sir Gawain er søn af en norsk konge, Loth og nevø til Kong Arthur. Gawains far, den retmæssige konge af Norge, forjages fra sit land da Gawain er 15 år. Gawain er på det tidspunkt i lære som page. Den norske konge genindsættes på tronen af Arthur. Hele Gawains barndomshistorie er overført til Valiant.

Handlingen foregår de steder hvor de historiske eller myterne er foregået. Nogle steder er velkendte geografiske steder som Rom, Jerusalem, Loiredalen, de er funldstændige korrekt beskrevet og tegnet og ville kunne findes på et kort. Andre steder er så løst beskrevet at det ikke er til at sige præcist hvor det er. Det gælder f.eks. Afrika, Middelhavet og Thule der er beskrevet som et sted på den norske kyst.
Til sidst er der de frit opfundne steder, som vi alle kender fra myterne, Camelot, Andelkrag.