Hvorfor netop Prins Valiant?

Som barn læste jeg mange tegneserier. Jeg har siddet den ene eftermiddag efter den anden på fritidshjemmet og støvet de godt slidte hæfter igennem. Jeg var en hyppig gæst på skolebiblioteket og det kommunale bibliotek, hvor udbudet af tegneserier var lidt større og nyere. Alle Lucky Luke, Asterix og Obelix, Splint og Co., Modesty Blaise, Tintin er læst, samt mange mange flere, som jeg har glemt.

Jeg husker ikke hvornår jeg opdagede Prins Valiant, når jeg tænker tilbage føles det som om han altid har været i mit liv. Denne serie hvor personerne udviklede sig og blev ældre, i forhold til alle de andre jeg kendte, hvor figurerne forblev evigt unge, fascinerede mig.
Jeg blev straks fanget af temaet omkring Kong Arthur, Camelot og alle ridderne. Historierne, om kampene om retfærdighed, kampene for at redde liv og kampen for den elskede, blandet med historier om venskab, kærlighed og troskab og til sidst en lille knivspids humor, overbeviste mig om at dette var min tegneserie.
Tegningerne der er fyldt med detaljer, som man kan bruge lang tid på at studere, er fængslende. Mange af dem er små kunstværker. Jeg startede med at læse den meget ringe danske udgivelse, hvor tegningerne var gjort mindre og farvelægningen meget ”kedelig”. Da den næste udgivelse startede var tegningerne i originalstørrelse, hvilket betyder at Pris Valiant albummene aldrig kan stå på hylderne sammen med de andre tegneserier hos boghandlerne. Farvelægningen er meget smuk og detaljeret, hvilket har gjort det til en endnu større fornøjelse at læse Prins Valiant serien.

Det bedste af det hele er, at den er lang, rigtig lang. Jeg ved ikke noget bedre end at jeg kan følge personerne i lang tid, på mange sider, i generationer. Det gælder både i tegneserier, romaner, og tv- serier. Og Prins Valiant, ham er jeg ikke færdig med endnu, jeg mangler stadigvæk at læse de sidste album, der ikke har været udgivet i Danmark endnu….men de er på vej.